………………

5 grunde til at gå til Iyengar yoga trikonasana iyengar yoga

Der er en hulens masse forskellige typer yoga, du kan gå til. Hot yoga, ølyoga, power yoga, yin yoga, yang yoga, hot yin yoga, kundalini yoga, vin yoga, disko yoga, nøgenyoga, yoga med din baby, yoga med din hund, yoga i vand, vinyasa yoga, og hvaddenuellershedderallesammen.

Så hvorfor vælge den der sære, nørdede yogaform, alle de gamle damer går til?

her er mine 5 bedste grunde til at vælge Iyengar yoga, når du skal starte til yoga:

1. Du får det bedste fundament

marie-louise thorsen iyengar yoga uttanasana

Iyengar yoga er en super grundig yogaform, der fokuserer på at få din krop og dit sind i balance. Det betyder bl.a. at vi kigger mega meget på, hvordan du står – for den måde du står på på fødderne, hjælper resten af kroppen med at holde sig i en god balance.

Jeg har venner, der er startet til yoga hos mig og som siden er gået videre til at lave vinyasa og andre “hurtige” yogaformer (de har tydeligvis ikke været til de af mine klasser, hvor vi hopper op og ned i 90 minutter ;-)) og som har været rigtig glade for, at have Iyengar yogaens grundige og sikre fundament. Og ved du hvad? Når en af dem er blevet skadet, er de kommet direkte tilbage til Iyengar yoga for at lære at praktisere yoga selvom de er skadet 🙂

 

2. Du er i gode hænder

yoga undervisning marie-louise thorsen

jeg ved ikke om det er en overdrivelse at sige, at man kan trække et yogalærercertifikat i en automat, men det kan godt føles sådan. Hovedstaden flyder over med tilbud om at blive yogalærer hurtigt og effektivt. Rigtig mange studerer yoga i mange år og bliver på den måde dygtige lærere – men deres uddannelse garanterer ingenting, og der er også undervisere, der kegler lidt mere rundt ( trust me, jeg har mødt en del..).

Når du går til Iyengar yoga ved du, at læreren har dels praktiseret yoga i mindst 3 år og har derudover en 3-årig uddannelse til lærer. Det i sig selv sikrer, at det er seriøse nørder, du møder. Derudover skal vi som lærere hvert år sende en blanket ind til foreningen, hvor der står med hvem og hvor længe vi har studeret yoga i den forgange år – og det skal være i mindst 20 timer – altså skal vi hvert år studere yoga  i 20 timer med en lærer, der har en højere certificering end os.

3. Det er yoga for livet

blid savasana med sandsæk på lårerne

Nogle typer yoga kan du praktisere, så længe du er ung og smidig – men hvis du bliver skadet, bliver det svært at bevæge sig i et hurtigt tempo uden hjælpemidler. ¨

Når du lærer Iyengar yoga, lærer du samtidig at bruge props. Propsene gør, at du kan lave yoga hele dit liv – også når du er gravid, når du har en skade og når du bliver gammel.

4. Du får hele pakken

er du til det hurtige, det langsomme, det varmende eller det kølende?

Iyengar yoga har det hele. Selvom nogle af vores klasser går ret langsomt, fordi vi gerne stopper op og nørder derudaf med alignment i en særlig stilling, kan vi lige så godt bruge 90 minutter på at hoppe frem og tilbage til adho mukha svanasana og uttanasana – og hvis man ser videoer af B. K. S. Iyengar som den her, vil man også have svært ved at kategorisere Iyengar yoga som langsom yoga kun for oldinge og folk med skader:

5. Du kommer mere i balance

sarvangasana iyengar yoga

Hvis du har været til mine klasser, ved du, at jeg lægger meget vægt på at øve balancen. Det gør jeg selvfølgelig for at træne din balance, så du står bedre på fødderne og f.eks. vil kunne finde balancen før du falder. Men vi arbejder også med balance, fordi balance i kroppen skaber balance i sindet. Mental balance er en svær ting, og vi moderne mennesker har dårlige forudsætninger for at holde hovedet koldt – fordi vi bliver eksponeret for alverdens ting og sager hele tiden. 

Derfor giver det mening, at praktisere et eller andet balancerende i din hverdag – hvad med Iyengar yoga?

Se og tilmeld dig mine ugentlige klasser her

Følg med på Facebook for yogatips, særlige klasser og events.