Børneyoga imod alle odds -hvorfor nu det?

mu00429-12x15Jeg er sprunget på det københavnske initiativ Feriecamp og har undervist i børneyoga både igår og idag i Hillerødgadebadet. Her er feriecampen kun for piger, og derfor er de frivillige og underviserne også kun piger, så alle kan føle sig trygge og pigerne kan få lov at smide tørklædet hvis de får lyst.

Igår foregik Yogaen i et bordtennisrum under svømmehallen med skrigende lysstofrør i loftet. Rummet lå, kun adskilt af et tæppe,  lige ved siden af danseworkshoppen, der spillede Justin Timberlake for fulde drøn og musikken akkompagneredes af lyden af en instruktør, hvis stemme trængte igennem både musik og dansetrin.

Den indadvendthed der kendtegner yoga frem for andre bevægelsesaktivteter, havde mildt sagt trange kår hér.  Pigerne kunne gå til og fra aktiviteterne som de havde lyst og den to timer lange yogaklasse havde derfor en del udskiftning.

kl. 14.15 var jeg ved at gå i spåner. Jeg havde sirligt planlagt et to timers program, med tissepause og hvileintervaller, stigende sværhedsgrad i stillingerne, opvarmning af nakken til klovnestilling og stillinger der skulle laves to og to. Men når der hele tiden kom nye piger til og andre gik, måtte jeg improvisere og undgå at mere stille seancer lå oveni danseworkshopppens mest larmende sekvenser.

Jeg var ved at rive håret ud på mig selv. Alle odds var imod den yoga jeg kender, elsker og ellers synes jeg normalt formår at give videre til børnene.

Men det var det hele værd.

Igennem de to timer mødte jeg så mange fantastiske piger, der åbent og fordomsløst tog imod stillinger og instruktioner. Jeg mødte balletpigen, der kunne mærke forskellen når hun lukkede hoften i krigerstilling III.

Jeg mødte pigen der syntes det gjorde ondt at stå med hovedet nedad i klovnen fordi hun havde hårspænder under sit tørklæde. Men hun gjorde det alligevel. Med tørklædet på.

Jeg mødte den lille pige, der til allersidst sneg sig ind til afspænding og tillidsfuldt lukkede øjnene og lod sig føre gennem sin krop i tankerne.

De små oplevelser, pigerne fik med yoga, håber jeg har åbnet en verden for dem. Måske er det ikke yoga, måske er det ikke engang bevægelse. Måske er det bare en åbning i dem selv ,og alt det de rummer når de tør være stille.

Det er en åbning, jeg håber alle børn får lov at opleve. Jeg vil ihvertfald til enhver tid stille mig op i en Justin-Yoga battle og lade stilheden fejre sin stille sejr i børnenes sind.