Yoga

 Som begejstret certificeret Iyengar® yogalærer og -udøver kan jeg med glæde tilbyde både hold og privattimer til spirende såvel som erfarne yogis.

Yoga hos YOGA-CPH

MANDAGE  7.30-8.30 (level I) & 18.30-20.00 (level II) 

ONSDAGE 18.45-20.00 (level I)

TILMELDING: https://yoga-cph.dk

Firmayoga

Jeg underviser i firmayoga hos både små og store virksomheder – er I interesseret i en eller flere ugentlige yogaklasser der øger koncentration og velværet, hjælper på de små skavanker og styrker samværet?

Kontakt mig for en uforpligtende snak om jeres muligheder

Workshops & events

Er der brug for lidt mere afslapning og hyggeligt nærvær i ledergruppen eller vil du kickstarte julefrokosten eller firmafesten med sjove og udfordrende stillinger, så er en kort eller lang yogaklasse et godt bud. Iyengar yoga kan det hele – jeg skræddersyr yogaklassen til jeres ønsker.

Jeg afholder ofte workshops både alene og i samarbejde med andre yogalærere. Hold øje med min facebookside for mere info.

Kickstart din yogapraksis

Det kan være svært at komme til  flere yogaklasser i løbet af en travl arbejdsuge.

En af løsningerne  på dét er at dyrke yoga derhjemme, når du har tid og overskud til det.

For at få en god hjemmeyogapraksis i gang kan det være en god idé at få styr på et par ting:

-sekvensering: hvornår skal du lave hvilke stillinger? Hvilke stillinger kan man lave lige når man har spist? Er nogle stillinger bedre om morgenen og aftenen?

-prioritering: Hvilke stillinger bør altid være en del af din praksis? Hvilke stillinger giver mest smidighed, styrke og ro i kroppen?

Med 14 års erfaring med yoga kan jeg hjælpe dig med at lave en sekvens der passer til dig og den tid du har til rådighed. Vi gennemgår stillingerne grundigt og sørger for at du både bliver udfordret og samtidig føler dig tryg ved at lave stillingerne derhjemme.

En kickstart-time er for én eller to personer. Prisen er altid tilpasset din indkomst.